|
En anden vigtig komponent er nogle fortællinger, som jeg har bygget op omkring historiske kendsgerninger, der relaterer sig til gadeoptøjer og borgerrettighedsaktivisme i 1960´ernes USA. Disse til tider voldsomme oplysninger bindes til de gamle smalfilmsoptagelser via uddrag af et idealistisk 60´er manifest plus nogle anekdotiske passager, som jeg har opdigtet.
Det er klart, at fortællingerne har den funktion at komplementere og sætte publikums nostalgi i relief. Fortællingerne, som i projektet tager form som en speak på lydsiden, ligger indholdsmæssigt meget langt fra det, som projektets billedside af smalfilmsoptagelser viser. Der er en kæmpe kontrast mellem filmoptagelserne og de historiske facts, som præsenteres i fortællingerne og som var en del af samfundet dengang, filmoptagelserne blev til. Men undervejs, når man som publikum oplever projektet, relaterer man mere og mere fortællingerne til billedsiden.Når man oplever videoprojektet forsøger man at koble fortællingernes idealistiske uddrag til billedsiden og sammenhængen tydeliggøres endnu mere gennem mine korte anekdotiske opdigtede indslag. Projektet kommer på den måde til at tale om forskellen mellem den offentlige og den private sfære og om afstanden mellem idealistisk og hjemlig aktivitet.
Undervejs i processen og som en del af projektet finder de gamle smalfilm, med tilhørende fortællinger, deres vej tilbage til et medlem af den familie, som i sin tid lavede disse optagelser af fødselsdage, bryllupper, juleaftener og almindelig familiehygge. Den mand, som solgte smalfilmene til mig på ebay, havde intet kendskab til den familie, som smalfilmene stammer fra. Mange smalfilm bliver solgt ved en fejl som en del af et dødsbo, eller de bliver væk, når der lidt for hastigt bliver ryddet op i gemmerne på loftet og ender gennem mellemmænd på alverdens markeder for brugte ting og sager. Når man i 1960´erne havde lavet sine filmoptagelser, pakkede man filmspolen ned i en lille kasse, som man så sendte til Kodak for at få filmen fremkaldt. Man skrev sit navn og sin adresse udenpå den lille kasse og når filmen var fremkaldt, sendte Kodak filmen tilbage i samme kasse. Da jeg købte samlingen af smalfilm på ebay, stod de gamle navne og adresser stadig på de små kasser. Jeg søgte efter disse navne i telefonbogen og på den måde lykkedes det mig at finde frem til en kvinde fra den familie, som i sin tid lavede de mange hjemlige filmoptagelser. Jeg tog kontakt til hende og præsenterede hende for de fortællinger, som jeg havde konstrueret og som, jeg mente, kunne fungere sammen med de gamle private filmoptagelser fra hendes familie. Jeg havde en længere mailudveksling med hende og hendes kommentarer til mine fortællinger er sammen med fortællingerne en del af videoprojektets lydside, som to skuespillere har speaket.
The story came off har været vist på:
Flux Factory i New York, i USA i 2010
Rum46 i Århus i 2009
Busan Biennalen i Korea i 2008
Galleri54 i Sverige i 2007
Rooseum, Malmö i Sverige, i 2006
Århus Kunstbygning, i 2006
Overgaden, København, i 2005
Projektet er støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg og Århus Kommunes Kulturudviklingspulje.
|
Installation på Busan Biennalen i Korea
EMAILUDVEKSLINGEN ( videoprojektion A i installationen )
This text will be replaced
FORTÆLLINGERNE ( videoprojektion B i installationen )
Ialt fem fortællinger. Vælg de forskellige fortællinger i playlisten.
This text will be replaced
|
|