|
Jeg interesserer mig for aktuelle magtforhold i samfundet, dog heldigvis uden mine kunstprojekter derved bliver politisk retorik. Med mine værker producerer jeg ikke-kommerciel kultur og samvær omkring samfundsrelevante historiske, sociale, mellemmenneskelige og demokratidiskuterende emner.
I mine værker leger jeg med spændingsfeltet mellem tilsyneladende private domæner og åbenlyst offentlige anliggender, for herigennem at dekonstruere begge dele og tale om individdets rolle i samfundet.
Jeg lader altid et projekts indhold og dets givne udstillingskontekst diktere dets form og jeg har således haft fingrene i så forskellige medier som video, foto, tekst, narrative fortællinger og iscenesættelse af socialitet. Jeg ser min kunstproduktion lægge sig i forlængelse af relationel æstetik og være beslægtet med en konceptuel, performativ og dokumentarisk tradition.
Jeg er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2003
Sixten Therkildsen 2010
|